Spring til indhold

Lysabild Landsbymarked 2015

Årets landsbymarked: Fra fotokoncert i kirken til folk-musik i abildgården

Landsbymarked plakat uden sponsorer

[youtube]https://youtu.be/g3-HlS7YCK8[/youtube]

Kirken i Lysabild fungerer lørdag den 12. september som koncertsted og
kunstgalleri. Det sker i forbindelse med det årlige landsbymarked – den sjette af
slagsen. Der er kunstudstilling i våbenhuset og helligblodskapellet inde i kirken.
Kunstnerne er Astrid Petersen, Karen Teichert, Ingrid Duus og Ejnar Thomsen.
Om eftermiddagen kl. 14 er der kirkekoncert med Karsten Hesse, organist i Gram,
og Nikolaj Eghorst, klarinettist i Sønderjyllands Symfoniorkester.
Om aftenen kl. 20 er der fotokoncert i kirken, hvor naturfotografier forstørres
op på kirkens hvælvinger, mens kirkerummet kun er oplyst af levende lys. I det
sparsomme lys synger Sydalskoret, akkompagneret af Karsten Munk, sange der
rækker over alle årstider. Kirken er festligt pyntet med høstens planter og frugter,
da der er høstgudstjeneste søndag kl. 11.
Ude på pladsen i abildgården er der hyggelig markedsstemning til lyden af bandet
Greyzone, der spiller country og folk-musik. Der er masser af boder og aktiviteter
såsom hesteridning, strikkeworkshop, maleværksted, træklatring, cirkusworkshop,
halmlabyrint og diverse kulinariske fristelser.
Brandværnene afslutter markedet med at udfordre hinanden i Spiel ohne Grenzen.
Det vil helt sikkert blive underholdende for publikum.
Når markedet er slut, er der fællesspisning i det store telt kl. 18. Prisen er 80 kr. for
voksne og 50 kr. for børn. Tilmelding sker til Erling Junker på ejja@bbsyd.dk eller
23614729, senest tirsdag den 8.9.
Landsbymarkedet er arrangeret af Lysabild Landsbyråd i samarbejde med
menighedsrådet ved Lysabild Kirke.
Årets markedsplakat er designet af Allan Tychsen. For yderligere spørgsmål
vedrørende markedet kontakt Birthe Elmegaard Bladt på tlf. 23 25 12 43
eller bbsb54@yahoo.dk – også hvis du planlægger at have en bod på markedet.

Del på Facebook
Klik for at komme til Vores Energi By's hjemmeside