Valgmøde å Sydals
Det bedst besøgte valgmøde igen?
Sydals-laugene har inviteret spidskandidaterne for partierne til valgmøde i Lysabild Børneunivers torsdag den 4. november kl. 19.30.
Kandidaterne skal forholde sig til den udviklingsplan, som Sydals-laugene har lavet i fællesskab på baggrund af borgermøder i 2018. Den kan bl.a. ses her på siden (især side 65-71).
Derudover vil det være op til tilhørerne og kandidaterne at præge debatten.
I sidste kommunalvalgkamp i 2017 omtalte politikerne valgmødet på Sydals som det bedst besøgte i hele valgkampen.
Det vil desuden være muligt at hilse på de lokale kandidater denne aften.
Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding.
Inden valgmødet er der fællesspisning, hvor mange af kandidaterne spiser med.
Hvis du vil deltage i fællesspsningen, der starter kl. 18.30, skal du tilmelde dig Åben skole ved Erling Junker på 23 61 47 29 eller ejja@bbsyd.dk senest søndag den 31. oktober.