Spring til indhold

Som en tyv om natten

Første dag i sommerferien fik medarbejderne i Lysabild Børneunivers besked om, at skoleleder Mike Foss konstitueres som leder af Nørreskov-Skolen frem til nytår. Hørup Centralskoles ledelse skal i det halve år varetage ledelsen af både Lysabild og Hørup skole. Børneuniversbestyrelsen anede ikke noget, og beslutningen trådte i kraft samme dag den 5. juli.

Bestyrelsen i Børneuniverset er stærkt forundret over kommunens fremgangsmåde og har sendt et brev til forvaltningen med en protest over beslutningen. Det kom som en tyv om natten, fortæller den overrumplede bestyrelsesformand Camilla Breinbjerg Beier, der lægger vægt på at det ikke handler om personer, men om det principielle i sagen.

– Kommunen ignorerer for det første lokaldemokratiet ved ikke at inddrage bestyrelsen. Og for det andet beskærer de med et snuptag ledelsen i børneuniverset, så vi ikke længere har en fast daglig skoleleder. Jeg er sikker på, at ledelsen i Hørup vil tage opgaven meget alvorligt, men en beskæring er det uanset, hvordan det kommer til at køre, fastslår bestyrelsesformanden.

– Nedskæringen kommer på et dårligt tidspunkt, hvor der travlt i ledelsen med reduktion af personalet, etablering af vuggestue på rekordtid og samlæsning af klassetrin for at nævne nogle af det store sager. Hvordan kan de tro, at det kan løses med færre kræfter?, spørger Camilla Breinbjerg.

– Det her kommer til at sætte vores udvikling på stand by, fordi en skoleleder i et børneunivers skal kunne så meget andet end at være skoleleder. Universet er jo én samlet enhed med skole og pasningstilbud i form af børnehave, gæstedagpleje, SFO og vuggestue, og vi arbejder med de samme mål, forklarer hun.

– Så kommunen rykker Børneuniversets organisation over i to dele: En skoledel, som varetages udefra, og en børnehavedel som stadig varetages her lokalt. Det er helt meningsløst i forhold til ideen med Børneuniverset, fastslår Camilla.

Universbestyrelsen har i sommerferien skrevet til Udvalget for Børn og Uddannelse og foreslået, at de holder deres næste udvalgsmøde herude, så der kan komme en dialog om sagen. Lysabild Landsbyråd bakker Børneuniversbestyrelsen op og tilføjer at det er en meget stor risiko, kommunen løber ved at fjerne den daglige skoleledelse.

– Lige nu er der tilgang af elever og tilflyttere til området. Og boligerne kan omsættes herude. Men den positive udvikling kan lynhurtigt vende. Hvis der skabes usikkerhed om Børneuniversets fremtid, så vil både forældre og medarbejdere finde alternativer, siger Tina Lydiksen, der er bestyrelsesmedlem i Landsbyrådet.

Universbestyrelsen og Landsbyrådet står ikke alene med sagen. Foreningslivet har også meldt sig i protesten.

– Det varmer, når man mærker, at vores Børneunivers betyder så meget for lokalbefolkningen. Og det er ikke kun børnefamilierne, der er aktive. Det viser vinterperiodens Åben skole-arrangementer jo. Her mødes 100-200 mennesker hver torsdag til fællesspisning. Det er helt unikt, siger Camilla Breinbjerg Beier.

Herunder kan du læse og downloade alle sagsakter i debatten:
Hver opmærksom på at nogle dokumenter er på flere sider. Hold musen hen over dokumentet, og der kommer en lille menu frem.

Lysabild Børneunivers’ bestyrelses læserbrev til medierne:
Læserbrev-Børneuniversbestyrelsen
Download

 

Lysabild Børneunivers’ bestyrelses brev til Børn- og Uddannelsesudvalget:
Brev-til-politikerne-fra-Børneuniverset
Download

 

Lysabild Landsbyråds læserbrev til medierne:
Læserbrev-Lysabild-Landsbyråd
Download

 

Lysabild Landsbyråds brev til Børn- og Uddannelsesudvalget:
Landsbyrådets-brev-til-udvalget
Download

 

Lysabild Skytte- og Gymnastikforenings læserbrev til medierne:
Læserbrev-LSG
Download

 

Tina Lydiksen fra Lysabild Landsbyråd i radio interview på Als ClassicFM d. 7. 8. 2019:

 

Børn- og Uddannelsesudvalgets svar på mail til Lysabild Landsbyråd d. 8. 8. 2019:
Udvalgets-svar-til-Landsbyrådet
Download

 

Venstres Byrådsgruppes læserbrev i JydskeVestkysten d. 8. 8. 2019:
Venstres-byrådsgruppes-læserbrev-i-JV
Download

 

Jørgen Jørgensen, formand for SF i Sønderborgs læserbrev i SønderborgNYT d. 8. 8. 2019:
Jørgen-Jørgensens-læserbrev-i-SønderborgNYT
Download

 

Borgmester Erik Lauritzens læserbrev i SønderborgNYT d. 8. 8. 2019:
Erik-Lauritzens-læserbrev-i-SønderborgNYT
Download

 

Børneunivers bestyrelsen og Landsbyrådets svar til Børn- og Uddannelsesudvalget. Sendt på mail til hele byrådet d. 10. 8. 2019:
Svar-til-Claus-Klaris
Download

 

Jørgen Jørgensen, formand for SF i Sønderborgs læserbrev i SønderborgNYT d. 12. 8. 2019:
Jørgen-Jørgensens-læserbrev-i-SønderborgNYT-12.8.
Download

 

Aase Nyegaard, Fælleslisten – læserbrev i SønderborgNYT d. 12. 8. 2019:
Fælleslistens-læserbrev-i-SønderborgNYT
Download

 

Claus Klaris, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget – læserbrev i SønderborgNYT d. 13. 8. 2019:
Claus-Klaris-læserbrev-i-SønderborgNYT
Download

 

 

Del på Facebook
Klik for at komme til Vores Energi By's hjemmeside